Afsnit 1: Planlægning

Inden man går i gang med arbejdet er det vigtigt at man har sat sig grundigt ind i hvad man skal bruge, at man har vedtaget hvordan det skal se ud samt at man har lagt en plan for hvordan man udfører opgaven og endelig at man forbereder sine indkøb i god tid.

Tegning:

: H.C. Skovgaard ved tegnebrættet

Det er vigtigt at man laver en tegning. En tegning giver overblik og den er med til at inspirere dig.

En tegning kan f.eks. laves i målet 1:50. Det betyder at dét der i virkeligheden er 50cm, skal divideres med 50. De 50 cm i din have, bliver altså på tegningen 1 cm. Modsat bliver 1 cm på tegningen ganget med 50, hvilket bliver 50 cm i haven.

Det kan være en fordel at bruge almindeligt papir med ternede kvadrater eller millimeterpapir. Så kan man bruge de kvadrerede tern som en hjælp ved tegningen. Dette papir kan fås i en boghandel.

Eksempel: Du har planlagt at tegne en fliseplads på 4 x 6 meter. Det er det samme som 400 x 600 cm. Nu dividerer du begge tal med 50. Det giver 8 x 12 cm på tegningen.

Ved større opgaver må du have fat i tegnepapir i større stykker. Arkitekter bruger ofte kalket papir som er gennemsigtigt og stærkt.

Dimensioneringen:

I forbindelse med planlægningen skal der tages stilling til hvor meget man skal grave ud i jorden, for at give plads til belægningen, grus og andet. Man taler her om bundsikring, bærelag og belægning.

Jo tungere trafik der skal køre på belægningen jo tykkere skal bærelaget være. Desuden skal selve belægningen være tilstrækkelig tyk til at kunne bære trykket. Er man i tvivl om hvilken tykkelse flisen skal være, kan man altid få rådgivning fra leverandøren.

Som yderpunkter kan nævnes en almindelig fliseterrasse i haven, hvor man har et bord med stole. Her behøves ikke at graves meget ud da underlaget ikke skal bære ret meget.

Eksempel til gangstier, terrasser og legepladser:

Ovenstående er vist et eksempel på hvordan man opbygger en belægning i Holmegårdssten med et underlag bestående af: Stabilgrus, afretningslag og belægningssten.

Om hvordan man gjorde i gamle dage:

Drejer det sig om almindelig jord uden for meget humus (sort jord) i, kan det godt lykkes at anlægge en terrasse blot ved at grave ud til grus og fliser. Jeg har som anlægsgartner i 30 år set mange gamle fliseterrasser der blot var lagt i 5 cm grus direkte ovenpå jorden.

De havde ligget i måske 30 år uden at sætte sig nævneværdigt. Husk også på at har man lagt sin terrasse lidt højere end omgivelserne, f.eks. græsplænen, så gør det jo ikke noget at den sætter sig et par cm, bare den gør det på hele fladen. Men vil man være helt sikker på at undgå sætninger, må man jo gå den slagne vej og grave ud til både bundsikring, bærelag, afretningslag og belægning.

Eksempel til gangstier og terrasser hvor jorden bruges som bærelag:

I ovenstående er vist et eksempel på hvordan man opbygger en belægning i fliser med et underlag bestående af afretningslag og belægningssten. Læg mærke til at der er valgt 0/8 grus. Det skyldes at 0/8 grus har en bedre bæreevne end 0/4 grus Til gengæld er det lidt sværere at arbejde med når man laver aftrækket.

Eksempel tung trafik:

I ovenstående er vist et eksempel på hvordan man opbygger en indkørsel i SF-sten med et underlag bestående af Bundsikringsgrus, Stabilgrus, afretningslag og belægningssten. Den viste model er til pladser og køreveje for tung trafik. Den kan bære kørsel med almindelige lastbiler over 3500 kg. Ved større belastning øges bundsikringslaget og bærelaget. Ved mindre belastning kan bærelaget reduceres til 15 cm.

Blød jord:

I forbindelse med hvor meget der skal graves ud, er det nødvendigt at berøre emnet "blød jord". Ved blød jord forstås f.eks. mosejord eller fed sort muldjord. Denne jord er ofte fremragende til at plante i, men som underlag for en belægning er den ikke god. Bygger man en belægning op på blød jord, vil man i løbet af få år opleve at hele belægningen "sætter sig". Det betyder at overfladen synker og bliver skæv.

Derfor anbefales det at man fjerner den bløde jord helt ned til råjorden. Ofte kan man mindske sætningerne ved at bruge Fibertex mellem den bløde jord og bærelaget. (se materialer) Er man i tvivl om hvorvidt man har blød jord eller ej, må man hellere tale med en anlægsgartner eller en brolægger.

Denne side er vist

gange