Kæmpe-bjørneklo stammer fra Kaukasus og kom til Danmark omkring 1870. Den trivedes fint, og spredte sig kun lidt, men efter 50-100 år skete der noget:

Arten begyndte at sprede sig voldsomt og ukontrollabelt. I dag er den et stort problem i moser, enge og strandenge, i skove, rekreative områder og andre udyrkede områder i hele det nordlige, vestlige og centrale Europa.

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) spredes ved hjælp af frø. En stor plante kan sætte ca. 50.000 frø, hvoraf knap en fjerdedel kan spire. Dette betyder, at én plante teoretisk kan blive til ca. 12.000 planter efter 2 år og efter endnu 2 år kan planterne producere 144 millioner frø!

Heldigvis spredes frøene ikke altid til voksesteder, hvor der er mulighed for at spire. Men eksemplet viser, at én enkelt plante vil kunne danne grundlag for, at et stort areal i løbet af få år dækkes af kæmpe-bjørneklo, hvis man ikke bekæmper den.

Frøene kan bevare spireevnen i jorden i mindst 7-8 år. Det er derfor vigtigt, at man altid forsøger at forhindre planten i at blomstre og at modne frø.

Frøene er flade og lette og kan blæse langt omkring. Desuden flyder frøene fint i vand, og da bjørneklo gerne vokser langs med vandløb, kan den sprede sig langt omkring i et større vandløbssystem.

Bjørneklo visner helt ned om vinteren og efterlader jorden bar -- dette kan medføre udvaskning af jord i vandløbet og ødelæggelse af bredderne.

Kæmpe-bjørneklo bør bekæmpes, fordi den mange steder spreder sig med stor hast på bekostning af det vilde plante- og dyreliv. Samtidig kan den ved berøring være giftig for mennesker.

Kæmpe-bjørneklo er en hårdnakket plante. Den skal bekæmpes i flere år i træk før alle planter og frø i jorden er udryddet. Hvis der er få planter behøver det ikke være et stort arbejde at bekæmpe dem. Men hvis man ikke bekæmper de få planter, kan man i løbet af et par år, få mange planter og et stort arbejde med at fjerne dem.

Kæmpe-bjørneklo er som regel to-årig, men kan blive ældre, og bliver normalt 2-4 m høj når den blomstrer.

Stænglen kan være op til 10 cm tyk og er stivhåret med røde pletter. Bladene er store og saftigtgrønne, ofte meterlange og fjersnitdelte. Blomsterne er små og hvide og sidder i store skærme. Den midterste skærm kan være over en halv meter i diameter.

Kæmpe-bjørneklo er ikke til at spøge med -- hos mennesker kan berøring med plantens saft fremkalde voldsom eksemlignende udslet, der ligner og føles som store brandvabler. Virkningen forstærkes af sollys. Har man fået saften på sig, er det vigtigt ikke at udsætte huden for sollys og at vaske sig hurtigt, helst med sæbe. Hudcellerne dør ved berøringen, og vævet under huden kan også dø, så det kan tage lang tid (op til ½ år), før sårene heler.

Huden og øjnene skal beskyttes under arbejdet med bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Handsker og tøj skal helst være vandtæt.

Hvilken strategi, man vælger til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, afhænger oftest af, hvor mange planter man skal bekæmpe. Der er overordnet tre måder at fjerne planterne på, nemlig rodstikning/opgravning, slåning eller græsning. Desuden kan man standse spredning af planter fra et areal ved at fjerne blomsterskærmene før frøene modnes.

Uanset hvilken bekæmpelsesmetode, der anvendes, vil det tage flere år at få kæmpe-bjørneklo helt væk fra et areal, da frøene kan ligge mindst 7-8 år i jorden og stadig være spiredygtige. Mange steder er der også risiko for at planten indvandrer igen fra naboarealer efter afsluttet bekæmpelse.

Bortset fra græsning skal bekæmpelse gentages 2-3 gange i løbet af sommerhalvåret for at være effektiv. I langt de fleste tilfælde vil indsatsen være mest krævende det første år, hvorefter den gradvis kan reduceres. Selv efter at der på et areal ikke længere er set kæmpe-bjørneklo, vil det dog være en god ide at holde øje med om nogle frø skulle være spiret og nye planter på vej.

Bestandens størrelse	Rodstikning/opgravning	Slåning	Græsning	Fjernelse af skærme
Små bestande, typisk 5-10 stk	Anbefales	I orden, men rodstikning/opgravning giver hurtigere resultater		Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterne inden frømodning
Mindre bestande, typisk 50-200 stk	Noget tidskrævende, men kan anbefales som den mest sikre metode til bekæmpelse, især i blød jord	Slåning kan overvejes forud for rodstikning/opgravning eller græsning	Mulighed bør undersøges. Er dog ofte kun muligt, hvis der er naboarealer, som afgræsses	Bør ske, hvis man ikke når at fjerne planterneinden frømodning
Store bestande, mere end 1000 stk.	Tidskrævende, næppe realistisk i hård jord	Slåning kanovervejes forudfor græsning	Der bør etableres græsning	Skærme, der kan kaste frø i vandløb og søer, bør fjernes

Et godt råd i bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er, at man skal begynde bekæmpelsen i marts-april, så snart de første skud titter op af jorden. På det tidspunkt er planten meget sårbar og risikoen for at få plantesaft på huden kan relativt let begrænses.

Det er ikke tilladt at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på arealer der tilhører andre, medmindre det sker efter aftale med ejeren.

Om foråret kan planterne graves op eller rodstikkes. Opgravning kan være tungt arbejde og vil med fordel kunne erstattes af rodstikning. Ved rodstikning skæres roden over lige under vækstpunktet, så planten dør. Rodstikning sker som vist på tegningen og allerbedst med en spade med skrå æg. Få cm rod er som regel nok til at planten dør. Planten lægges til udtørring eller destrueres. Husk at fjerne blomsterskærmen.

Man kan slå bjørneklo med le, slåmaskine eller buskrydder -- det kræver dog en tilbagevendende indsats, da frø i jorden kan sørge for nye planter i op mod en halv snes år. Planterne slås, når de er ca. en halv meter høje. Slåningen skal gentages allerede igen samme år, da rødderne kan sætte side- skud, der senere på året vil kunne producere frø. Når man har slået en plante nogle gange, forhindrer man, at der opbygges næring i plantens rødder og planten "udsultes".

En anden mulighed er at vente med slåningen, til planterne er lige ved at blomstre. Så vil de have brugt så meget energi på at vokse sig store, at de ofte dør, når man fælder dem. En fare ved denne metode er, at frøene kan ligge og eftermodne på den fældede plante, eller at der i planten er så meget plantesaft, at den kan nå at sætte et blomstrende sideskud. Der bør derfor indsamles skærme, som destrueres. De fældede planter bør efter kort tid efterses for nye blomsterskærme.

Slåning bør under alle omstændigheder følges op med rodstikning eller endnu en slåning, indtil der ikke længere er bjørneklo på arealet.

Som et første skridt i bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på et areal kan man fjerne blomsterskærmene fra planterne. Derved standses spredningen af planter uden for arealet, men planterne vil ikke forsvinde. Fjernelse af blomsterskærme er derfor kun et middel til at undgå yderligere spredning af kæmpe-bjørneklo. De afskårne blomsterstande bør fjernes fra arealet og destrueres, helst ved forbrænding og må aldrig lægges i kompostbunken.

Artiklen er gengivet med tilladelse fra Skov- og Nuturstyrelsen

www.skovognatur.dk

 

Opdateret:  25.10.2009 - Copyright © Udedanmark 2010 - Udvikling & vedligehold