
Efter en skiftende våd og varm sommer er der ofte i tusindvis af snegle i haverne.
Agersneglene og især "dræbersneglene" er blevet et stort problem for mange haveejere. Hvordan kommer man plagen til livs?
Dræbersneglens rigtige navn er spansk skovsnegl (lat. Arion Lusitanicus). Sneglenes øgenavn kommer nok af, at de er altædende, og kan volde store skader på planter - dog ikke træer.
Sneglen er brunrød og 5 -15 cm lang. Sneglen er lidt mindre end den røde skovsnegl, som den ofte forveksles med. Sneglene kan i løbet af sommeren og efteråret lægge op til 400 æg. De nye snegle overvintrer i f.eks. kompostbunker eller hulrum i jorden. Sneglene kommer frem igen omkring april/maj.
Milde vintre og regnfulde somre giver sneglene ekstra gode livsbetingelser. Lange tørre, varme perioder eller kolde vintre med frost holder bestanden nede, da en stor andel af æg og unger dør. Spredningen af sneglen foregår især med jord og plantemateriale, f.eks. ved transport af haveplanter og -affald, hvor æg og unger kan være i jorden.
At udrydde dem i sin egen have er umuligt, især hvis naboerne ikke medvirker i en kampagne hvor man alle gør en aktiv indsats. Så måske ville det være en ide at gøre problemet til et grundejerprojekt.
Hvorfor ikke aftale en målrettet og samlet indsats på samme tid i hele grundejerforeningen?
Der er nævnt at man kan strø lidt køkkensalt på dem og jeg har set det gjort, det ser væmmeligt ud når sneglene krymper sig ved påvirkningen af saltet. Damen der gjorde det sagde at det virkede fortrindeligt, sneglene smeltede så at sige, tørrede ud og døde. Man må dog lige huske på at salt ikke er det bedste i en have da det skader både græsplæne og planter.
Miljøstyrelsen anbefaler heller ikke metoden, da det formentligt er pinefuldt for sneglen.
Mange samler ganske enkelt sneglene og overhælder dem med kogende vand. Det er en effektiv måde men husk at hvis du samler en hel spand snegle og hælder spilkogende vand på dem, så vil det kogende vand kun dræbe de øverste, resten vil lide en langsom druknedød i varmt eller lunkent vand. Så her gælder altså at man altså kun skolder 1 - 2 liter snegle ad gangen. Så der skal bruges meget vand.
Man behøver ikke at være bange for "dræbersneglene" de bider ikke og er ikke farlige på den måde. Navnet har de vist fået fordi de spiser deres egne.
Brug handsker ved indsamling, da sneglenes tykke slim er vanskelig at få af hænderne og indeholder colibakterier. Sneglene kan også indsamles ved at lægge rabarberblade, plast eller papirsække på jorden. Sneglene vil så gemme sig i fugten og mørket her i dagtimerne og kan samles og dræbes med kogende vand.
Snegle står på pindsvinets menukort, især de mindre snegle.
Så pas på dine pindsvin. Husk for øvrigt at pindsvin kan ikke tåle mælk.
Midlet Ferramol Sneglestop, der forhandles af Borregård bioplant, er officielt godkendt af miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle i økologiske jordbrug.
Midlet består af jernfosfat og et lokkestof. Efter udbringning nedbrydes det til de naturligt forekommende plantenæringsstoffer jern og Fosfat.
Det virker ved at de blåtfarvede sneglekorn, strøs ud på de angrebne områder. Sneglene tiltrækkes af lokkestoffet og efter indtagelse ophører sneglene med at indtage føde og trækker sig til deres skjulesteder. Her dør sneglene og nedbrydes hvorefter de uden problemer optages i økosystemet.
Midlet kan fås her:
Plantedirektoratet under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri har nedsat en ekspertgruppe, som har udarbejdet folderen: Iberisk skovsnegl (Grøn viden nr. 124, april 1999). Folderen, der koster 20,- kr., kan købes hos Danmarks Jordbrugsforskning tlf. 89 99 16 15.
Interesserede kan også rekvirere en uddybende beskrivelse af dræbersneglen i Frontlinien, der er Miljøministeriets informationscenter, tlf. 32 66 02 00, frontlinien@frontlinien.dk. Frontlinien har åbent mandag til fredag kl. 9-16.
