Forside » Køkkenhaven » Andre artikler » Drivhuset » 
Ideer og inspiration
Gode råd
Køkkenhaven
Køkkenhaven netop nu
Andre artikler
Hvordan anlægges en køkkenhave
Beskæring af frugttræer
Beskæring af Vinstokke
Drivhuset
Krydderurter
Rodfrugter
Høns i haven
Højbede i Azobétræ
Bekæmpelse af snegle
Tidlige kartofler og Jordbær
Roeds-Planteskole
Roeds-Planteskole shop
Tilmeld til Haven Netop Nu
Anlægsgartnerarbejde
Søg på UdeDanmark

DRIVHUSET

Rengøring og forberedelse af drivhuset

Inden den nye drivhussæson begynder, skal drivhuset være rengjort. Det er ikke det allermest spændende arbejde, men det er dejligt når det er gjort og man kan gå i gang med det sjove.

Anvend kun brun sæbe. Vask glas og sprosser både indvendigt og udvendigt. Noget af det vigtigste er at rengøre hvor glasset ligger mod sprosserne, og hvor to stykker glas ligger over hinanden.

Vil du plante i den jord som er i drivhuset fra sidst år, renses jorden for visne blade, skrab evt. de øverste par cm. jord væk for at fjerne urenhederne.

Du kan med fordel tilsætte gødning i form af hønse-eller hestemøg (spørg en bondemand om du må få lidt hos ham.) Det er ikke alt hestemøg der er lige godt. Nogle steder fjerner man omhyggeligt hestepærerne dagligt fra heste boksen, det er god gødning. Andre steder muger man hestepærer og halm (eller spåner) i én pærevælling. Det giver en ringe gødning idet halmen bruger det meste af gødningen til sin egen omdannelse.

Har du kompostjord er det også godt at lægge et par cm. på.

Gennemvand jorden rigtig godt. Når vandet er sunket, kan du vende jorden og derefter rive den. Jorden er nu klar til udplantning.

Det er en god ide at lægge et lag plasticfolie ud på den forberedte jord. Det vil hindre fordampning og få jordtemperaturen til at stige.


Forberedelse af planter til drivhuset

Hvornår skal der sås?

Februar er den sidste vintermåned og i starten af Marts finder mange mennesker glæde ved at sætte de første frø til spiring, for senere udplantning i drivhuset.

 

Peberfrugt og Aubergine!

Peberfrugt og aubergine sås midt i Marts og de små planter udplantes, ca. 60 dage efter, i første halvdel af Maj.

 

Tomat!

Tomatfrø sås sidst i Marts og udplantes, 50-55 dage efter, midt i Maj.

 

Agurk!

Agurker plantes ud i drivhuset når jorden i drivhuset er tilpas lun, sidst i Maj eller først i Juni. Ikke før da agurkeplanten ikke tåler nogen form for kulde. Frøene til agurker sås ca. 30-35 dage før plantedagen dvs. sidst i April måned.

 

Melon!

Melonplanter kan udplantes samtidig som agurken, men bør sås 40-45 dage før plantedagen dvs. i midten af April.

Alle spirer og planter bør tilses dagligt især som helt små.



Opdateret:  05.01.2010 - Copyright © Udedanmark 2010 - Udvikling & vedligehold IT Ctrl Professionel Webdesign