Mange drømmer om at anlægge deres urte -eller køkkenhave som et højbed.
Fordelene ved højbedet er at man kan nå over hele bedet, uden at betræde jorden.
Den gode og humusrige jord man lægger i højbedet, vil fra starten være løs og luftig, dette giver optimale betingelser for de planter man dyrker.
Da man ikke behøver at færdes på jorden, som i den almindelige køkkenhave, er der ikke brug for rækker, hele højbedet plantes derfor til uden rækker. Derfor udnyttes pladsen langt bedre. Man får flere planter pr m² og planterne vokser langt bedre i den løse jord.
Snart vil den gode højbedsjord have masser af regnorme der sørger for at jorden forbliver løs og luftig.
Ifølge John Seymours bog: "den selvforsynende have", kan man få fire gange så stort udbytte ved at dyrke efter højbedsmetoden. Men kan man fordoble udbyttet, sammen med større og sundere planter, så er det vel også ganske godt.
Nogle har realiseret deres drøm ved at bygge kanterne i trykimprægneret træ.
Derved er en del af idéen gået bort, fordi det er giftigt træ. Desuden viser det sig at brædderne alligevel rådner bort efter få år.
Tilbage har man nogle skæve forvitrede bede og snart er man tilbage til den traditionelle køkkenhave
Nu er der mulighed for at få realiseret sin drøm, ved at bruge genbrugsplanker af rent Azobétræ. Azobé træ er meget hårdt og holdbart træ, som man bruger som havnetømmer fordi det er en meget hård og holdbar træsort. Det kaldes også for jerntræ.
De fleste er beviste om de skader der påføres regnskovene, på grund af rovdrift og manglende genplantning.
Træet kan skæres op i mange mål efter ønske. F.eks. som planker til højbedet, sveller eller tykke planker til bådebroen.
Da det ikke mere er tilladt at bruge jernbanesveller som afgrænsning i sandkasser og lignende fordi de er imprægneret med giftige midler, har vi ofte forespørgsler på alternative muligheder.
Vi blev derfor begejstrede da der viste sig en mulighed for at genbruge et parti Azobétræ. Og derved kunne sælge det billigt og med god samvittighed over for miljøet.
En færgehavn opbygget i 40 år gammelt Azobétræ er blevet revet ned, efter at vi fik broen over Storebælt.
En del af vores Azobétræ bliver skåret op i sveller på ca. 2 meters længde. De er yderst velegnede til sandkasser, mure, trapper ol. da Azobétræ er yderst holdbart overfor råd og svamp.
At det har holdt sig som nyt efter 40 -50 år i en havn er et godt bevis på dette.
PRISER:
SVELLER:
HØJBEDE:
Bemærk at det er genbrugstræ. Det betyder ikke noget for træets holdbarhed, men da det er de gamle molepæle der er skåret op, vil træet bære udseende af slidtage, bolthuller m.m.
Det synes vi selv er en ekstra charme men er man til nyt og ubrugt må man vælge noget andet.
Når vi ikke har mere træ tilbage fra havnen, indstiller vi salget, da Azobé træ normalt koster 5 - 10 gange så meget.
I er meget velkommen til at kontakte os, hvis i har et projekt I gerne vil have os til at se på. Vi kan ikke blot levere træet til jer, men vi kan også hjælpe med projektering og anlægning.
