
Det er populært at holde høns i haven og ikke uden grund, for du vil hurtig opdage, hvor hyggeligt og nemt det er. For det første leverer hønsene gødning til haven og giver rigeligt med æg til familien og for det andet spiser de det køkkenaffald som alligevel ikke kan lægges på kompostbunken.
Vi har selv haft høns i mange år, til stor glæde for vore børn og for husholdningen. Har man 5-7 høns og en hane, er man selvforsynende med æg til en familie på 4-6 personer og en slagtekylling i ny og næ.
Om foråret har vi ofte haft kyllinger, hvilket også er sjovt.
I princippet må alle haveejere holde høns, medmindre den grundejerforening man bor i har besluttet noget andet.
Spørg altid din nabo om det er i orden, især hvis du anskaffer dig en hane. Reglerne kan erhverves ved henvendelse til teknisk forvaltning i din kommune.
Før man anskaffer sig høns, må man have et hønsehus og en hønsegård. Har du et udhus, børnenes gamle legehus, en gammel stald eller et hjørne i carporten eller garagen, vil det være unødvendigt at bruge mange penge på hønsehuset, og det behøver ikke at være særligt stort.
Ved bygning af hønsehuse, skal man være opmærksom på at hønsene ikke tåler træk og at huset skal holde evt. rotter og rovdyr ude. Huset skal være lunt og tørt og fri fra træk. Ikke nødvendigvis varmt, da høns sagtens kan overleve hård frost. Der bør være et lille vindue der kan åbnes eller anden form for udluftning i huset. Huset indrettes med siddepinde og redekasser.
Gulvet i huset kan være fliser, beton eller træ. På gulvet bør der være strøelse som tørv, halm, hø eller visne blade, det luner og giver hønsene noget at skrabe i. Strøelsen skal være tør. Hvis du lægger et tyndt lag grus nederst, vil det lette rengøringen når du skal skifte strøelse.
Høns vil gerne have siddepinde til at hvile sig på om natten. Siddepinde udenfor i skyggen er også en god idé. Pindene i hønsehuset sættes 60-100 cm. over gulvet. Du kan anvende lægter eller tykke grene. Pindene bør være 5x5 cm.
Hvis ikke du opsætter redekasser, finder hønsene selv et mørkt og lunt sted for at lægge æg. Af praktiske grunde for dig selv, så det sker samme sted hver gang, vil det være en god idé at opsætte redekasser. Rederne hæves lidt over gulvet, så de ikke står direkte på den kolde jord. Byg en redekasse af strå som passer til den hønserace du vil have. En god størrelse vil være 30x30x30 cm. Læg halm i redekassen, så vil hønen selv forme reden. Du skal bruge en rede pr. 4 høns, selvom alle dine høns vil lægge æg i den samme rede.
Hønsegården bør i forhold til hønsehuset have god plads. Dvs. 2-10 m2 pr. høne, alt efter hvor meget hønsene ellers færdes frit i haven.
Hønsegården placeres så der er delvis skygge, da hønsene ikke bryder sig om stærk sol og varme i længere tid.
Hegnet omkring gården bør være 1,5 cm. højt. Vælg småt masket net. Hvis du vælger racer som kan "lette", bør du overdække gården med hønsenet, hvis ikke du er interesseret i at hønsene flyver over hegnet og ud i haven. Overdækningen vil også beskytte kyllinger og mindre høns mod rovfugle.
Grav hønsenettet et stykke ned i jorden 20-30 cm. og læg fliser rundt ved hegnet som en slags sokkel og for at undgå indtrængen af ræve og rotter.
En græsbeklædt hønsegård er udmærket, men strø gerne med halm eller visne blade, da hønen elsker at skrabe. Grav gerne i jorden i hønsegården så hønsene kan finde orme eller andre godbidder, de vil elske det! I et hjørne bør du lægge en lille bunke sand eller fint grus, da høns elsker et støvbad, dette hjælper hønsene mod utøj i fjerdragten.
Vi har selv haft flere forskellige racer. Ved valg af race bør man se på egenskaber som sundhed og hårdførhed, så vil de også være rolige og gode til at lægge æg.
En god race er Red Rhode Island eller lys Sussex, de er gode æglæggere og Red Rhode Island er en god slagtehøne. Rød Orbington er en god æglægger og lægger gulbrune æg.
Wyandot fås i flere farver, de er gode æglæggere og en udmærket slagtehøne. Tag en tur på landet og besøg de landsteder der opdrætter og sælger høns og få en snak om, hvilken race du bør have.
Bland ikke flere racer sammen, da racefæller ofte holder sammen og undgår omgang med andre racer Høns har indbyrdes en såkaldt hakkeorden, som består i en rangorden hønsene imellem. Nye høns i en flok vil skabe uro i flokken og påvirke æglægningen i 1-2 uger.
Tidsmæssigt kræver høns ikke så megen pasning. Der skal kigges til hønsene en gang om dagen. Da det er svært at rovdyrs sikre hønsegården 100%, er det sikreste at lukke hønsene ud om morgenen for igen at lukke dem ind når de til aften er gået til ro på siddepindene i hønsehuset. Skift halm/hø ud ca. hver 14 dag. Den udskiftede halm kan lægges på kompostbunken. Halm/hø i redekasserne udskiftes regelmæssigt.
Giv hønsene madrester fra køkkenet hver dag, de spiser stort set alt madaffald. Udover køkkenaffald er det sundeste for hønsene knækket hvede og havre. Du kan også vælge et færdigt produkt som æglægningsfoder, det gives sammen med korn. Mange sørger for at hønsene har adgang til både æglægningsfoder og korn samt knuste skaller.
Sørg for at give rigeligt med grønt. Hele mælkebøtter er godt for hønsene. Om vinteren kan gives grønkål fra haven, nedfaldne æbler eller toppe fra selleri.
Endelig skal hønsene have adgang til frisk vand hver dag og til kalk ( knuste skaller).
Når en høne om foråret er skruk ses på at den bliver på reden, hvis du nærmer dig den. Hvis den klukker eller hakker ud efter dig når du mærker om dens bryst er brændende varmt er den helt sikkert skruk. Det er bedst forsigtigt at flytte hønen hen på en rede hvor den ikke bliver forstyrret af de andre høns. Flyt hønen om aftenen så er den mest rolig. En høne kan ruge på mellem 8-15 æg alt efter racen.
Efter nøjagtig 21 dage vil det pippe under hønen, lad hende være de næste 3-4 dage, indtil hønen selv tager kyllingerne med på deres første tur. Kyllingerne kan sagtens komme ud hver dag i det gode vejr blot tåler de ikke træk og vådt vejr, da bør de lukkes ind i hønsehuset med hønen. Hønen skal under rugningen have adgang til frisk vand, korn og grønt.
Kyllingerne har selv madpakke med de første par dage, herefter skal de have speciel kyllingefoder. Hakkede kogte æg er også godt for dem. Bliver dine kyllinger passet af en skrukhøne, klarer den hele arbejdet og du behøver ikke at bekymre dig meget om kyllingerne. Efter 5 uger vil de gerne have en siddepind og de er nu blevet så store at de selv vil spise korn og grønt.
Du kan udmærket sætte maskinudrugede høns under rugehønen sammen med hendes andre kyllinger, blot skal du lægge en ad gangen under hende hen på aftenen. Du kan også lægge befrugtede æg under en rugehøne, dette skal forgå ligesom ved at du lægger kyllinger under hende.
Befrugtede æg kan købes ved forskellige landbrug, som sælger høns/kyllinger.
Vi har ofte haft vores høns til at gå frit i haven. Det er sundt og naturligt for dem, da hønsegården hurtigt vil blive ryddet for plantevækst, med mindre det er en meget stor hønsegård. Hønsene elsker at gå i skovbunden eller i køkkenhaven om foråret før såning eller om efteråret efter høst. Husk at høns ikke kender forskel på ukrudt og prydplanter. En løsning vil være kun at lukke hønsene ud når du er hjemme og kan holde øje med dem. En ulempe er at ræven kan komme på besøg også om dagen og den vil nemt kunne tage en høne eller to.
