Krydderurter

Beskrivelse:

At man skulle til at bruge salvie i dessertkøkkenet, kom bag på mange.

Men med ananassalvien er det en oplagt mulighed. Den pynter og har en meget kraftig duft af ananas, som vil overraske mange.

Brug ananassalvien til gelé eller som pynt til frugtsalaten.

Det grønne og eksotiske indslag til sommerdrinks kan også meget vel være ananassalvien.

Tørrede blade og blomster anvendes i potpourrier.

Dyrkning:

Ananassalvie er en ny, men populær krydderurt. Den formeres let ved stiklinger, der tages af planten i juli måned. Efter 8 dage i muldjord blandet med sand har stiklingerne slået rod. Planten er flerårig og tåler ikke frost.

Den sikres derfor en god plads i drivhuset hvor den hurtig vil vokse og nye stiklinger kan tages.

Beskrivelse:
Bladradis stammer fra Japan.

Alle kender smagen fra radiser, og den er den samme.

Bladradis er en kimplante, som indeholder de samme smagsstoffer som almindelig radis.

Bladradisen er dekorativ og velsmagende i salater, til ost og som pynt på smørrebrødet.

Prøv den i varme sandwich med ost.

Beskrivelse:

Brøndkarse giver en dejlig smag og pynter på smørrebrødet.

Prøv den som drys på supper i dressinger, i kolde saucer eller på fisk.

Brug den i salater eller kom den finhakket i smør til bage kartofler.

Dyrkning:

Brøndkarse er en flerårig plante som ynder fugtige voksesteder gerne direkte i rindende vand. Ved havebassinet eller omkring vandhuller vil den pynte flot.

Ved formering knibes stænglen af og trykkes ned i den våde jord og snart vil der skyde nye skud frem. Brøndkarse vokser gerne i halvskygge, men også i fuld sol hvor bladene vil blive mørkegrønne.

Brøndkarse kan sås om foråret. Frøene sås direkte på voksestedet i maj måned. De dækkes med et tyndt lag jord, der holdes fugtigt.

Brøndkarse kan også dyrkes i urtepotter i vindueskarmen, bare du giver dem vand nok. Den kan også dyrkes i køkkenhaven i rækker.

Beskrivelse:

Citronmelisse anvendes som frisk drys i salater eller på alle fiskeretter.

Prøv den i stedet for citron, f.eks. i bagværk. Brug den i dressinger med andre krydderurter. Brug den som pynt på bagværk og desserter. Bladene kan evt. kandiseres.

Der kan laves en dejlig duftende te af de friske blade.

Dyrkning: Citronmelisse er en kendt, citronduftende og dekorativ krydderurt. Den anses for at være beroligende, opkvikkende og blodtrykssænkende. Den er flerårig og bliver ca. 80 cm. høj. Planten blomstre i juli måned med små hvide blomster gemt i bladene.

Citronmelisse kan sagtens deles og sættes et andet sted i haven eller i store krukker. Sæt krukkerne på terrassen, så har du citronmelisse lige ved hånden. Eller sæt den i altankassen.

Frø af citronmelisse sås i potter indendørs om foråret og efter 4 uger vil de spire. Når spirene er store sættes de i en næringsrig veldrænet jord i sol eller let skygge. Husk at vande.

Om efteråret klippes den ned for igen at skyde til foråret.

Beskrivelse:

Citronverbena kan anvendes i te eller i saft. Den giver en god smag i fiskeretter og kødretter. Den vil pynte fint på desserter og kager også når du kandiserer bladene. Og så er den god til thairetter!

Dyrkning: Citronverbena er en forholdsvis ny krydderurt herhjemme. Den dufter stærkt af citron og anvendes bl.a. i parfumeindustrien.

I august vil den blomstre med små hvide blomster.

Det er nemmest at formere ved at tage stiklinger fra en allerede sund plante. Tag de friske nye topskud af planten i løbet af sommeren hvor planten har vokset sig stærk. Da planten ikke tåler frost tages den ind i drivhus eller inden døre om vinteren. Den plantes derfor bedst i krukker som hurtigt kan tages ind når frosten begynder. Eller i altankassen hvor duften vil være til stor glæde hele sommeren.

Citronverbena tåler udtørring, men der vandes i tørre perioder.

Beskrivelse:

Dild er en etårig skærmplante som bliver 150 cm. høj. Dild anvendes normalt som en frisk krydderurt, men kan også købes som tørret i handelen. Dildblade anvendes til gravad laks og til nye sommerkartofler. Prøv også dild i agurkesalat i saucer i bønne retter eller på tomat. Kom også frisk dild i salater eller dressinger. Skærmene fra dild indgår som regel i sylteprodukter.

Dyrkning:

Dild sås som frø så tidligt som muligt i april eller maj. Lav små riller i jorden, med ca. 25 cm. afstand mellem rækkerne og tryk jorden godt til over frøene. Frøene spirer efter 2 uger og der udtyndes mellem rækkerne så afstanden er ca. 10 cm. Dild kan høstes 5 uger efter såning. Dild trives bedst i vel gødet halvfugtig god jord. Husk at vande når jorden er tør.

Dild egner sig ikke i potter inden døre, da den bliver ranglet og giver ringe udbytte. Men på terrassen i potter og krukker eller i altankassen er den meget velegnet.

I havens blomstereng vil den trives og se flot ud. Her vil den også så sig selv år efter år.

Beskrivelse:

Den friske estragon er meget mild. Brug meget af den i madlavningen, det kan ikke blive for meget.

Tørret estragon har en stor, karakteristisk og skarp smag, men selv da er den et meget fint krydderi.

Den egner sig godt til fisk, sennep, kryddereddike til ovnretter og supper. Eller hak den fint og kom den i smør sammen med finthakket basilikum og hvidløg.

Dyrkning:

Der findes to slags estragon, fransk og russisk, selvom der kun er behov for den ene. Den franske. Fransk estragon er den ægte, som har alle de gode krydderegenskaber, en let bitter anissmag.

Estragon er en kraftig voksende staude og bliver op til 2 meter høj. Den kan bedst formeres ved stiklinger eller ved deling, da den sjældent blomstre i vores klima. Den kan også frøformeres, men de udvoksede planter får ofte en anderledes smag. Læg lidt kompost omkring planten når den er sat et sted i haven hvor der er god plads og gerne et solrigt sted.

Estragon fryser væk om vinteren og de træede stængler fjernes inden foråret.

Beskrivelse:

Mynten er ikke den mest anvendte krydderurt i det danske køkken. Den anvendes i urtete eller i myntgelè, der bruges som tilbehør til lammestegen. Friske mynteblade kan også anvendes i salat eller kom hakket mynteblade på hakkebøffen.

Bladene kan kandiseres og serveres på isdesserter eller andre desserter.

Dyrkning:

Der findes en lang række arter mynter, som alle kendes på deres kraftige og karakteristiske duft. Grøn mynte er en af de mest kendte.

Den nemmeste måde at formere planterne på er ved roddeling eller ved udløbere. De udløbere man tager skal være 15 cm. lange og lægges vandret ned i fugtig jord. Hvis ikke man ønsker at mynten skal brede sig, plantes den i krukker hvor bunden er fjernet eller i trækasser. Mynte tåler at blive skåret kraftigt tilbage. Hvis du ønsker at så frø skal de blot trykkes ned i fugtig jord. Mynte udtyndes, så planteafstanden er ca. 30 cm.

Beskrivelse:

Karse er en etårig krydderurt, som er meget hurtigvoksende og nem at så. Den er populær om vinteren, hvor den kan sås i vat i vindueskarmen og blive det grønne drys på madderne til madpakken.

Smagen kan minde lidt om peberrod. Den er god på smørrebrød i dressinger eller som pynt på maden.

Dyrkning:

Karse kan også dyrkes i haven, da vil den blive op til 50 cm. høj og blomstre med hvide blomster.

Karse kan sås i al slags jord bare den er fugtig nok. Frøene sås tæt med en afstand mellem rækkerne på 10 cm. Frøene dækkes med lidt jord. Året efter bør du så karse frøene et andet sted og efter høst tilføres jorden et lag kompost.

Karse kan sås hele året i vindueskarmen i potter, bakker, æggeskaller eller i små krukker. Karse klippes af med en saks.

Beskrivelse:

Kinaløg kan indgå i alle retter, hvor hvidløg og purløg bruges. Du kan også prøve at sylte de grønne løg der kommer på planten. Krydderurten stammer fra Kina og Japan, hvor den bruges flittigt i madlavningen. Kineserne frituresteger hele planten og servere den som garniture.

Dyrkning:

Kinaløg er tuedannende og bliver ca. 80 cm. høj. Den kaldes også for hvidløgspurløg. Efter blomstringen som sker i august frembringer planten små grønne løg, der også anvendes som krydderi. De flade græslignende blade er dog dem der anvendes mest herhjemme.

Kinaløg sås som frø i april måned. Kom sandblandet muld i små kasser og så frøene deri. Frøene kan også sås direkte på voksestedet, dog først i maj. Når spirene kommer frem skal afstanden være ca. 10 cm.

Kinaløg kan også formeres ved deling af planten om foråret eller efteråret. Kinaløg sættes i letgødet fugtig jord.

Kinaløg er flot når den blomstre med sine hvide blomster. Sæt den i krukker eller plant den langs drivhuset, hvor den vil trives i halvskygge og fugtig jord. Hav den tæt på huset i krukker, så du husker at bruge den i madlavningen. Mange synes den smager ligeså godt som hvidløg.

Beskrivelse:

Man skal ikke lade sig afskrække af korianders ubehagelige lugt, frøene er en vigtig ingrediens i madlavningen. I Indien anvendes koriander meget. Koriander er en vigtig bestanddel i blandingskrydderiet karry. Frøet bruges helt eller knust i karryretter og i blandinger til grønsagsfyld i grønsager, f.eks. tomater og peberfrugt.

Det er bedst at knuse frøene lige før de kommes i maden, derved opnås den største aroma. Prøv at gnide svinekød med frisk koriander eller kom de knuste frø i æbledesserter.

Dyrkning:

Koriander er en etårig krydderurt. Frøet sås sidst på foråret i riller med 30 cm. afstand. Senere udtyndes planterne til 15 cm. afstand. Planten bliver omkring 60 cm. høj og er en skærmplante. Koriander kan bedst lide en næringsrig veldrænet jord og skal vokse på en solfyldt plads.

Koriander blomstre i juli eller august måned med svag rosa blomster. Efter afblomstringen dufter de kuglerunde frø meget stærkt. Når frøene er modne i september klippes skærmene af. De grønne friske blade kan anvendes i stedet for persille.

Beskrivelse:

Kørvel dufter dejlig aromatisk og giver en sødlig smag. Den er grundlaget for fransk kogekunst, hvor den som tørret krydderurt indgår i krydderiblandingen fines herbes. Kørvel er fremragende i supper, saucer og til kylling. Prøv den også i kryddersmør og i tomatretter.

Kørvel bør først tilsættes retten når den er færdig, da kørvel mister smagen ved kogning.

Dyrkning:

Kørvel er en etårig plante og den bliver mellem 30-60 cm. høj. Den blomstre fra juni til september med dens hvide blomster der sidder i små skærme. Da Kørvel ikke bryder sig om at blive omplantet, bør den sås på blivestedet i riller med 25 cm. afstand, senere udtyndes til 20 cm. mellem planterne. Derefter vil den fremover flittigt så sig selv. Kørvel trives i al slags jord, men bliver særlig saftig i en velformuldet næringsrig jord. Den ynder halvskygge.

Efter 6-8 uger efter såningen, kan man begynde at tage af kørvelen. Klip bladene af planten, inden de går i blomst. Så den med 2 ugers mellemrum fra maj frem til august, så har du friske grønne blade at klippe af hele sommeren.

Hav kørvel i en stor krukke på terrassen, så har du den lige ved hånden til at klippe af til frokosten!

Beskrivelse:

Der findes utroligt mange slags mynter. Krusemynte er en af dem, man har set mere i handlen de seneste år. Krusemynten er meget velegnet til kødretter og kan sætte krydderi på mange farsretter.

Krusemynte kan ligeledes skabe nye smagsnuancer i salatskålen.

Dyrkning:

Krusemynte er jo i familie med mynte. Den får krusede blade og rødlilla blomster og den bliver ca. 50 cm. høj.

Den formeres ved roddeling (se under grøn mynte). Den blomstre fra juni til august.

Beskrivelse:

Løvstikke smager af både pastinak, selleri, porre og persillerod. Er fortrinlig til supper med grøntsager eller kød.

Prøv at koge kartoflerne med et par blade løvstikke.

Den er god i marinader. Og blot et enkelt blad lagt i fedtstoffet når du steger frikadeller, vil give en dejlig smag. Roden kan skrælles, koges og spises som grønsag.

Bruges som krydderurt i alle retter, men pas på ikke at anvende for meget, da løvstikke ellers dominerer smagen.

Meget anvendelig til udplantning.

Dyrkning:

Løvstikke er en flerårig busket plante med tykke stængler. Blomsterne er gule og den blomstre fra juli til august. Planten indeholder en olie som dufter af selleri.

Løvstikke sås midt på sommeren, når frøene er modne. Der sås i 2,5 cm. dybe riller. De nye planter udplantes efterår eller forår med ca. 60 cm. afstand. Når planterne er 4 år gamle, har de nået deres fulde størrelse og bør stå med 120 cm. afstand. Løvstikke foretrækker en næringsrig, fugtig jord og en skyggefuld vokseplads.

Stil løvstikke bagerst i køkkenhaven sammen med rabarber, da den fylder meget og er en grådig plante. Giv den kompost hen på efteråret.

Beskrivelse:

Merian er en af de mest kendte krydderurter og er et "must" i pizza og pastaretter. Den er giver også en god smag i supper og fjerkræretter.

Prøv at bruge merian i dejen når du bager brød eller hak den fint og brug den i frikadellefars. Kog den sammen med kartofler eller bønner.

Dyrkning:

Merian eller havemerian er en halvbusk og bliver 30-50 cm. høj. Den blomstre med små hvide eller røde blomster. Planten er meget aromatisk. Sydpå er den flerårig, men oppe hos os nordpå regnes den for etårig, da den ikke tåler frost.

Merian frøene sås i potter i april måned i en sandblandet velmuldet jord, frøene drysses oven på jorden og sand drysses let over frøene. Når frøene spirer efter 8 dage , sættes de over i lidt større potter for senere at prikles ud på voksestedet. Vent til midt i Maj måned, så er frosten væk.

Merian foretrækker en løs næringsrig jord og fuld sol. Afstanden mellem planterne bør være 20 cm.

Merian skal kun vandes hvis det bliver meget tørt. Merian er god at plante i krukker eller plantekummer. Den er også flot i hængepotter, da den har tendens til at vokse ned ad.

Beskrivelse:

Oregano er mest kendt til pizza og pastaretter. Bruges i italiensk mad. God til grillretter, kød, fisk og æggeretter.

Prøv den sammen med kinaløg i tomatsalaten eller oven på et gennemskåret flûte gnedet med olivenolie og hvidløg, og derefter grillet til det bliver gyldent. Velegnet til udplantning.

Dyrkning:

Oregano er en flerårig slægtning til merian. Oregano kaldes også for vild merian, men er vidt forskellige i udseende. Oregano er busket og bliver 30-60 cm. høj. Den får lyslilla eller hvide blomster.

Frøene kan sås på voksestedet i maj for sener at blive priklet ud. Den sås i en muld på en sol beskinnet plads. Jorden må ikke være for våd. Når den prikles ud stilles den med en afstand på 25 cm. Oregano trives også godt i kummer og altankasser.

Gamle planter kan deles ved stiklinger.

Oregano er en af havens kønneste krydderurter og den er populær blandt bier og sommerfugle som godt kan lide den.

Planten bør dækkes til mod frost om vinteren. Evt. med halm eller granris over.

Oregano kan tørres og bevarer en vældig god smag alligevel.

Beskrivelse:

Der findes mange slags mynte i handlen. Her viser vi almindelig pebermynte. Kraftig i smagen og med en vidunderlig duft.

Særdeles velegnet til desserter og til frisk frugt, is og gelé. Prøv at krydre teen med frisk mynte.

Velegnet til udplantning.

Dyrkning:

Pebermynte er en 30-60 cm. høj vandrende staude. Den kan ikke frøformeres og må formeres ved stiklinger.

Pebermynte adskiller sig fra de andre mynter ved sine mørkt vinrøde stængler og sin karakteristiske "pebermynteduft", en stærk duft af menthol.

Mynte trives i en næringsrig fugtig jord. Den blomstre i august med rosalilla blomsteraks.

Beskrivelse:

Kruspersille er en toårig krydderurt og har en behagelig kraftig duft og smag. Den er grøn og dekorativ og anvendes først og fremmest frisk som grønt drys på de nye kartofler, som fyld i rullestegen eller i persillesaucen.

Persillen kan tørres, men mister smag. Det er bedre at fryse den ned i plastposer, hvori der pustes luft. Finthakket persille kan også fryses ned i isternings bakker og vand hældes over. En terning kommes hurtigt i saucen!

Dyrkning:

Persille sås som frø. Læg frøene i lunkent vand 24 timer før de sås i lave riller i maj måned, gerne et solrigt sted. Efter såningen lægges et tyndt lag sand eller muldjord over. Der vandes jævnligt. Spiringen foregår langsomt og tager ca. 8 uger. Når planterne kommer op udtyndes de, så afstanden mellem spirene er 20 cm., herved opnås en kraftigere bladvækst. Persille kan også sås i potter eller krukker, sæt den i køkkenvinduet eller i halvskygge langs husmuren. Persillen er dejlig grøn og dekorativ, og vil egne sig godt som kantplante i køkkenhaven.

Persille kan høstes hele sommeren. Hvis den beskyttes mod frost kan den overvintre og kommer hurtig i vækst det følgende år. Persille kan også sættes i drivhus eller i potter i drivhus, den tåler bare ikke så godt at blive flyttet og der kan gå lang tid før den udvikler sig. Husk at vande og evt. tilføre jorden lidt kalk i løbet af vinteren.

Beskrivelse:

Purløg er en flerårig løgplante og det er de lange hule saftiggrønne blade som vi elsker på æggemaden eller æggekagen.

Blomstrende purløg er en fryd for øjet, med de runde tætte rosa eller lyslilla blomster. Purløg er nem at få til at vokse og kan allerede høstes fra det tidlige forår.

Da purløg kan fås året rundt, er der ingen grund til at nedfryse den. Brug purløg på røget makrel, på æggestand , i salater og dressinger.

Dyrkning:

Purløg er en tidlig krydderurt der ynder at stå i en fugtig og næringsrig jord. Den kan trives i sol og halvskygge. Purløg kan sættes som frø eller ældre planter kan deles og sættes med en afstand på 25 cm. Frøene sættes i små riller eller i en rundkreds og jorden trykkes let til. Purløg er vinterhårdfør og tåler frosten. Hvis du ønsker at drive purløg inden døre om vinteren, graves purløgen op og stilles i drivhus eller under halvtag, hvor de ikke tager skade af frosten. Hvis de tages ind med mellemrum ved stuetemperatur ca. 20 grader og vandes, vil purløgen vokse. Om foråret kan purløgen klippes ned og plantes ud i haven igen.

Beskrivelse:

Rød basilikum har bortset fra farven de samme egenskaber som grøn basilikum. Nogle vil måske mene, at den røde har en lidt skarpere smag.

Det er primært rettens øvrige ingrediensers farve, der er vejledende i valget.

Til tomatsalaten er det den grønne, som er oplagt, mens den røde basilikum giver et flot farvespil i den grønne salat eller i pastaretter.

Dyrkning:

Dyrkes som den grønne basilikum. Den røde basilikum giver store fine blade, der af og til kan være med grønne pletter. Den har samme anvendelsesområde som den grønne basilikum.

Beskrivelse:

Med sin meget kraftige smag og duft skal rosmarin anvendes i begrænsede mængder. Smager godt til vildt, lamme-, kalve- og oksekød.

Prøv den i oliemarinader til kød, der skal grilles.

Kan udplantes, men tåler ikke frost.

Dyrkning:

Rosmarin er en stedsegrøn busk med træagtige grene og skællet bark. Den bliver i Danmark mellem 40-100 cm. høj, hvor den i middelhavslandene vokser på klippeskråninger og kan blive op til 1,5 meter stor. De lysviolette blomster skyder fra de små sideskud allerede i marts eller april.

Frøene fra rosmarin er 4 uger om at spire, og det tager lang tid før frøplanterne er udvoksede. Det er derfor bedre at stiklingeformere planten, hvilket gøres i juni-juli måned. De fleste stiklinger vil slå rod, men det varer noget før stiklinger vil være klar til udplantning. Rosmarin egner sig godt til krukker og potter. Den trives i potter i vindueskarmen eller i havestuen. Den kan også klippes i facon.

Rosmarin foretrækker en god sandblandet og kalkrig muldjord. Den ynder et læsted med masser af sol. Ved den første frost bør den dækkes til eller stilles i drivhus og først stilles ud til foråret igen.

Beskrivelse:

På italienske restauranter serveres de grønne blade af rucola salaten i salater som fintstrimlede eller let hakkede. Man kan også komme strimlet rucola over en god bøf.

Dyrkning:

Rucola salat stammer fra Italien og har en smag af mandel og citron. Den kaldes også for salatsennep, den tilhører korsblomst familien, ligesom kål, sennep, radise og brøndkarse.

Rucola er etårig og er meget let at dyrke fra frø. Den dyrkes på samme måde som salat. Frøene sættes i en løs, næringsrig jord. Frøene sås i riller med 30 cm. mellemrum. Jord lægges over og trykkes let til. Den kan dyrkes på friland eller i potter i et lyst vindue. Indendørs sås den i en bred åben potte fyldt med pottemuld. Så rucola salat i flere omgange og høst den relativt tidligt.

Beskrivelse:

Salatbasilikum er, som navnet siger særdeles velegnet i grønne salater. Det gælder i øvrigt for mange af de friske krydderurter, at de altid med fordel kan anvendes i salater.

Prøv at blande forskellige salattyper med forskellige krydderurter. Salatbasilikum er også velegnet til Pesto, den populære basilikumsovs med masser af salatbasilikum, olivenolie og hvidløg.

Kan udplantes men kræver megen sol, varme og læ.

Kan ikke overvintre.

Dyrkning:

Salatbladet basilikum bliver ca. 50 cm. høj og er mere robust end dværgbasilikum. Den tåler at blive plantet ud i altankassen eller at blive sat i krukker og potter.

Beskrivelse:

Salvie er rigtig god til fede retter, f.eks. flæskesteg, fede fisk, stegt lam, kalv samt vildt. Smager godt i vildtsauce.

Prøv at bruge friskhakket salvie på tomatmaden. Velegnet til udplantning.

Får smukke blålilla blomster.

Dyrkning:

Salvie er en 50-60 cm. høj og bred, rigt forgrenet flerårig halvbusk med stedsegrønne blade. Den blomstre i August med blåviolette blomster. For at undgå at planten bliver for høj, klippes salvie ned hvert forår.

Salvie kan sås i mistbænk eller indendørs i kasser i marts-april måned. Når planterne har nået en passende størrelse, prikles de ud på voksestedet i slutningen af maj. Rækkeafstanden bør være 20-30 cm. Salvie kan også stiklingeformeres.

Salvie er let at købe i handelen og er lige til at plante i havens bede. Salvie bør udskiftes hvert fjerde år da de ofte er kortlivede.

Salvie er en smuk plante og trives godt i krukker og potter i haven.

Salvie kan være svær at tørre ordentlig da bladene er særlig rustede til at modstå udtørring.

Beskrivelse:

Selleripersille er en forholdsvis ny krydderurt på markedet. Urten smager som navnet siger, af en mellemting mellem persille og selleri.

Urten har kruspersillens vækst, men selleriens markante bladform. Selleripersillen er alletiders i den grønne salat eller som fyld i fjerkræ med den milde sellerismag.

Selleripersillen er også god som pynt og supplement i retter med blad- eller knoldselleri som f.eks Waldorfsalat.

Dyrkning:

I de senere år har vi fået en ny persille på markedet, den kaldes selleripersille. Den smager som en blanding af selleri og persille. Selleripersille ligner kruspersille, men har selleriens bladform.

Selleripersille dyrkes som almindelig persille.

Beskrivelse: Svejtsisk mynte er den mynte, der smager mest af ren mynte og derfor egner sig bedst til desserter, drinks, kolde drikke og te.

Til almindelig madlavning vil den have en typisk bolchesmag.

Prøv at lave en sorbet med frisk frugt, f.eks. hindbær, brombær og finthakket svejtsisk mynte. Det smager skønt en varm sommerdag.

Velegnet til udplantning.

Beskrivelse:

Timian er en meget anvendelig krydderurt, der kan bruges til alle slags kød og fisk.

I middelhavslandene bruges timian meget til pandestegte kartofler. Smager godt på pizza og i spaghettiretter.

Er meget velegnet til udplantning og får om sommeren flotte blå/lilla blomster.

Dyrkning:

Timian bliver ca. 30 cm. høj. Den får mørklilla, hvide eller rosa blomster.

Den kan købes frisk året rundt i handelen og kan købes som tørret krydderi.

Timianfrø sås i begyndelsen af april i flamingokasser . Frøene sås i muldjord blandet med sand.. Frøene trykkes let ned i jorden. Og vil spire i løbet af en uges tid ved en temperatur på 18-20 grader. Først hen i maj hvor nattefrosten er ovre kan de nye planter udplantes på voksestedet, gerne på en solfyldt plads.

Timian er en flerårig krydderurt og kan med fordel klippes ned om foråret så planten ikke bliver ranglet. Der bør dog sås nye timian hvert 2-3 år, da de unge timian er de mest lækre.

Timian i potter eller krukker bør stilles i drivhus om vinteren. Da timian er en hårdfør og nøjsom plante, tåler den udtørring. Den er derfor god som bunddække mellem fliserne på havegangen eller terrassen, hvor den hurtigt vil brede sig og holde ukrudtet nede. Timian er også god at plante i havens krukker og potter hvor den kan stå året rundt og se pæn ud.