Rodfrugter

Den bliver også kaldt "fattigmandsasparges". Det er lidt speciel men en meget velsmagende grønsag.

Såning

Den sås tidligt i april med frøafstand på 10 cm. og rækkeafstand på 25 cm. Når den spirer udtyndes til èn plante hvert sted.

Pasning og høst

Skorzonerrødder spirer langsomt og der skal tages ukrudt og vandes jævnligt. De lange sorte rødder høstes fra oktober og kan lægges i kasser i kælderen , men planten kan sagtens stå i jorden vinteren over, da den tåler frost.

Anvendelse

Når skorzonerroden er skrællet lægges den i lidt vand med citron, ellers bliver den meget hurtig sort. Den har en meget mild smag og kan anvendes som asparges. Steg den evt. i lidt olivenolie og server den til helt stegt kød. Steg den på panden med andre grønsager, så vil den give en nøddeagtig smag!

Når jorden er blevet opvarmet midt i maj sås i pletter med tre frø for hver 10 cm. eller så tyndt, at man senere kan udtynde til de 10 cm. Jorden bør være "løs" i de øverste 20 cm. så bliver pastinakkerne store og kraftige. Hvis man dækker med almindelig kompost om vinteren, skulle det ikke være nødvendigt at gøde i vækstperioden.

Pasning og høst

Pastinak vokser ret hurtig, så ukrudt bliver der ikke meget af, da planten selv dækker for ukrudtet. Pastinakrødderne er meget hårdføre, og kan sagtens blive i jorden vinteren over. Dæk med 25 cm. blade eller halm og herover plastfolie, så fryser jorden ikke til og du vil kunne høste hele vinteren. Pastinak kan også høstes i november og lægges i spande med sand.

Anvendelse

Pastinak har en meget parfumeret sødlig smag og skal derfor bruges med måde! Den kan selvfølgelig anvendes i supper, men prøv at skære den i tynde strimler og pensl med lidt olie og drys med timian, læg den så under en steg og lad dem stege med. Det giver en dejlig smag!

Såning

Knoldselleri er en let rodfrugt at dyrke selv. Sørg for om efteråret at forberede dit kommende selleribed. Da selleri er en meget næringskrævende grønsag lægges rigelig god kompostjord på der hvor du vil have selleribedet. Er der drivhus eller blot spirekasser sås i marts måned. I april prikles i kasser med 5x5 cm. afstand. Du kan også købe planterne i havecentrene i maj måned og plante dem ud i køkkenhaven med 50x50 cm. afstand.

Pasning og høst

Selleri vokser meget langsomt, så husk at holde jorden fri for ukrudt og vand jævnligt. Et ekstra tilskud af kompost i løbet af sommeren vil ikke skade. I november kan sellerien høstes. De graves op, og de største rødder skæres af. De grove yderblade fjernes og sellerien sættes i let fugtig sand eller spagnum. De skal opbevares som andre rodfrugter, køligt, men frostfrit.

Anvendelse

Inden man høster knolden, kam man gå og klippe af den grønne top som grønt drys til maden. Prøv at koge roden til mos og smag til med lidt fløde og muskat eller lidt citron. En frisk sellerimos er god til vildt i stedet for sauce. Kom en bladstilk i kogevandet til kartofler eller i suppen, det giver en god smag. Selleri anvendes selvfølgelig også i supper. Men prøv at skære roden ud i tynde stave og servèr den som salat med friske druer.

Jordskokken er ikke så almindelig, men er nem at dyrke, så nem at har du den først i haven, slipper du aldrig af med den igen! Derfor ar det klogt at finde et sted i haven hvor de kan få lov til at komme igen år efter år og hvor de ikke skygger for udsigten, de bliver nemlig op til 2 meter høje! Jordskokken står med smukke gule blomster i September måned, den er beslægtet med solsikken og vender som denne, sin blomst efter lyset.

Såning

Dyrkningsmæssigt er jordskokker ligesom kartofler. De lægges om foråret med 30 cm. mellemrum i rækker og med ca. 50 cm. mellem rækkerne. Jordskokker skal ikke hyppes.

Høst

Når planterne er visnet om efteråret, kan knoldene høstes. Høst kun dem du skal anvende, da knoldene bedst bevarer deres sprøde konsistens hvis de bliver i jorden. Jordskokker tåler frost. Man kan evt. nøjes med at anvende dem når jorden er tøet.

Anvendelse

Jordskokken skal skrælles og det kan godt være lidt besværligt. Kom den i vand tilsat lidt citronsaft, da den hurtig bliver brun. Når man koger eller steger den, skal man passe på den ikke bliver for blød, da den bliver melet i smagen. Jordskokken smager lidt af kartoffel og hasselnød og så har den sødme. Prøv tynde skiver af jordskokker sammen med fintsnittet kinakål, grapefrugt og æbler i tern. En dejlig frisk og anderledes salat. Jordskokker er også lækre rå. Kom tynde skiver på ruccolasalat og stænk med en god olivenolie og lidt mild eddike. Steg små tern af jordskok med svampe og bacon i tern.

(Opskrift brugt i DR se link)

Guleroden er en af de mest populære grønsager. Den har en dejlig smag er sprød og lækker når den lige er trukket op af jorden! Der findes både sommer og vinter gulerødder og de helt små gulerødder, karotter. Gulerødder har et højt indhold af karotin som vi i kroppen kan omdanner til A vitamin. Karotin kan oplagres i fedtvævet og fremmer en solbrun hud.

Såning og pasning

Gulerødder trives bedst i en let og løs jord. Sørg for at jorden er løsnet så dybt som muligt. Jorden må godt være gødet. Det er bedst at dække jorden til med gødning om efteråret, der hvor man vil dyrke gulerødder om foråret. Man skal vente med at så til jorden er varm nok til spiring, normalt sidst i maj. Sommergulerødder kan dog sås tidligere, sidst i april måned.

Frøene sås i ca. 1,5 cm. dybe riller. Vander man i rillen inden såning og dækker med tør jord, er man sikker på en god spiring. Rækkeafstanden bør være 40 cm. Det er vanskeligt at så tyndt nok. For at få vintergulerødder i normalstørrelse, skal der udtyndes til 4 cm. mellem spirene.

Sommergulerødder som gerne bliver hurtigt store, skal udtyndes i en afstand af 10 cm. Når man udtynder skal man være meget forsigtig. Pas på ikke at rykke i de små spirer som skal blive stående. Det er bedst at udtynde om morgenen, da er den irriterende gulerodsflue nemlig gået til ro. Man kan hyppe jord op omkring gulerødderne, så hullerne efter de fjernede rødder stoppes til. Så undgår man at gulerodsfluen ligger æg der. Husk også at fjerne de optrukne gulerodsspirer helt. Nogle har haft held med at dække rækkerne med aviser og blade eller småklippede grene, når gulerodsfluen så vil finde et sted at lægge sine æg, vil det mislykkes.

Høst

Sommergulerødderne høstes så snart de er store nok. Husk at dække hullerne til med jord eller avis, så gulerodsfluen ikke angriber de omkring stående gulerødder. Husk at den friske grønne top på guleroden kan hakkes fint og bruges i salaten. Vintergulerødderne høstes i oktober-november. De opbevares i en spand med fint sand.