De fleste arbejdspladser i dag stiller ikke nogen særlige krav til, hvad for noget tøj man skal have på. Hvis man arbejder udenfor ? ligesom jeg gør ? så antages det, at man selv er voksen nok, til at klæde sig praktisk på. Det tolker de fleste som at de selvfølgeligt skal have varmt tøj på om vinteren, en sommerjakke om sommeren, og noget midt imellem på de andre årstider.
Man kan selvfølgeligt godt kalde ens tøjvalg ?praktisk?, hvis det passer til sæsonen. Det er dog ikke en særligt høj bar at sætte, og de færreste tænker over dette ?praktiske? aspekt når de er ude at købe tøj til sig selv: det er en selvfølge, at man køber noget, der egner sig til en bestemt sæson.
Men hov: hvis vi slet ikke tænker over, hvad der er ?praktisk? når vi handler tøj, hvad går vores beslutninger så på? Typisk er det jo som med alt muligt andet: vi tænker på mode og stil. Vi leder efter en vinterjakke der selvfølgeligt kan holde os varm, men som også passer til vores personlige stil og til tidens mode. Det praktiske tages altså for givet, mens vores energi bruges på det mere overfladiske. Hvilket der absolut ikke er noget i vejen med, når vi køber tøj til vores fritid. Men hvad med arbejdet?
Mange arbejdspladser stiller som sagt ikke nogen direkte krav til din påklædning. Det er i stedet dit eget ansvar. Det fungerer jo også sådan rimeligt okay: hvis du er iklædt en tynd sommerjakke på en kold vinterdag, så finder du nok hurtigt ud af, at det ikke er en særligt god idé. Du tager derfor nok en varmere jakke på dagen efter. Men er det kun disse ekstreme tilfælde, der rent faktisk er relevante for, hvorvidt en jakke er ?praktisk? eller ej?
Det troede jeg personligt, i hvert fald på et ubevidst plan, ind til jeg fik et job på en arbejdsplads, som havde meget skrappe krav. På den arbejdsplads udstyrede arbejdsgiveren alle medarbejdere med mascot jakker, som er designet specifikt med henblik på at blive brugt i forbindelse med arbejde. Det gjorde en enorm forskel! Aldrig har jeg følt mig så fri til at bevæge mig i en jakke, og haft så mange praktiske lommer at gøre med. Det gjorde arbejdsdagen betydeligt lettere og mere effektiv.
Det fungerede så godt for mig, at jeg selv købe en mascot jakke da jeg senere skiftede til min nuværende arbejdsplads. Her er det igen mit eget ansvar at vælge praktisk påklædning: men for første gang i mit liv føler jeg, at jeg rent faktisk ved, hvordan en praktisk arbejdsjakke ser ud. Den har da også været så praktisk, at hele tre af mine kolleger også allerede har været ude at investere i samme jakke!