Nu er det høsttid!
I august er det syltetid, nu skal der samles ind til vinterforråd. Det er også tiden hvor de første friske frugter kan plukkes direkte fra træet.
I august tager ukrudtet overhånd, hvis man har været på ferie eller bare har daset lidt for meget. Larverne gnaver også lystigt i kålen, de kan fjernes med spuling med vand. Krydderurterne kan stadig samles ind til tørring, især hvis man har husket at klippe blomsterne af i tide.
Vanding:
Denne august er meget varm og tør de fleste steder, hvis du ikke vander grundigt nu vil mange afgrøder visne ned for tidligt så de er for små eller ganske enkelt ubrugelige.
Husk at der skal vandes grundigt. Prøv efter du tror der er vandet op, at kradse i jorden for at se hvor langt din vanding er trængt ned, ofte vil man blive overrasket over hvor meget vand der skal til.
Frugter:
Mange frugter er modne nu, de første pærer og æbler kan plukkes og spises, der er også ferskner og vindruer og ikke mindst blommer.
Husk at være forsigtig når du plukker, især blommer kan godt have et lille hul på bagsiden hvor en eller to hvepse er i gang med at gnave det søde frugtkød ud. Så kik grundigt efter inden du plukker.
Alt fra drivhuset:
Dit drivhus skulle gerne bugne af solmodne tomater, agurker, vindruer, peber, auberginer og meloner. Husk at bruge det flittigt mens det er der.
Grøntsager:
Der er mængder af grøntsager der kan høstes nu. Brug flittigt af det hele.
Majs:
Nu kan du begynde at plukke de første majs. Når de fine tråde i spidsen af majsen er helt brune, er kolben moden, men du lærer det hurtigt.
Fryseren:
Urter som persille, purløg og basilikum er gode at tage frem fra fryseren til vinter. Blommer og hindbær kan også fryses ned. Det samme kan tomater og agurker.
Drivhuset:
Det drejer sig især om at vande og gøde planterne nu, men se også efter spindemider. Vinduer skal lukkes helt op på de varme dage, men også om natten skal der stå et vindue åbent for at undgå fugtdannelse. Det kan være nødvendigt med afskærmning mod den værste sol. Meloner er nu så store at det kan være nødvendigt med en understøtning i form af et net.
Husk stadig at fjerne nye skud i bladhjørner af tomatplanterne. Efter midten af august er det ikke muligt for tomatplanten at modne de næste blomster, så klip toppen af planten et par skud over de sidste blomster, så bruger planten ikke kræfter på at udvikle frugter der alligevel ikke modnes. Visne og gule blade klippes af.
Understøt peberplanten med f.eks. en bambusstok, nu hvor frugterne bliver store.
Husk at binde nye skud op på alle planter.
Vinen vokser stadig kraftigt, husk at klippe de nye skud tilbage for at give kraft og lys til druerne.
Kiwiplanterne skal også beskæres om sommeren da de bløder meget ved vinterbeskæring. Det drejer sig om de lange skud uden sidegrene. De små sideskud er dem der skal bære næste års frugter.
Husk i august!
Så grøntgødning i den del af køkkenhaven hvor der er høstet. Den sørger for at jorden er dækket, hvilket er langt det bedste for klimaet i jorden.Samtidig med at den tilfører kvælstof til jorden.
Knopperne af Humle kan høstes og tørres og gemmes som sovepude i søvnløse nætter.
Tag de sidste løg ind og bind dem i bundter.
Forbered foråret nu ved at så vårsalat, vinterportulak,havekørvel og andre toårige køkkenurter der kommer frem i det tidlige forår.
At fjerne de hindbærgrene der har båret frugt.
Hyben til marmelade skal plukkes lige inden de er helt modne.
Sommerbeskæring:
Hvis dine frugttræer er blevet for store eller for tætte, så er sommerbeskæring måske en god ide. Snitfladerne heler bedre nu hvor træerne er i vækst, det forhindrer angreb af sygdomme. Dette gælder alle frugttræer men især kirsebær og blommetræer. Er du i tvivl om hvordan du skal beskære, så brug fornuften. Hvilke grene er i vejen? Hvilke dækker for de andre grene?
Se hele tiden efter og forestil dig hvordan det vil se ud når du klipper denne eller denne gren? Når du er færdig skulle resultatet helst være at det stadig ligner et træ. Er der kommet lange skud på stammerne i løbet af sommeren, kan disse blot rives af nu, derved efterlades ikke øjne der kunne skyde igen.
Snegleplagen!
Efter en skiftende våd og varm sommer er der nu i tusindvis af snegle i haverne. Agersneglene og især “dræbersneglene” er blevet et stort problem for mange haveejere. Hvordan kommer man plagen til livs?
At udrydde dem i sin egen have er umuligt, især hvis naboerne ikke medvirker i en kampagne hvor man alle gør en aktiv indsats. Så måske ville det være en ide at gøre problemet til et grundejerprojekt.
Bekæmpelse:
Salt:
Der er nævnt at man kan strø lidt køkkensalt på dem og jeg har set det gjort, det ser væmmeligt ud når sneglene krymper sig ved påvirkningen af saltet. Damen der gjorde det sagde at det virkede fortrindeligt, sneglene smeltede så at sige, tørrede ud og døde. Man må dog lige huske på at salt ikke er det bedste i en have da det skader både græsplæne og planter.
Indsamling og kogning:
Mange samler ganske enkelt sneglene og overhælder dem med kogende vand. Det er en effektiv måde men husk at hvis du samler en hel spand snegle og hælder spilkogende vand på dem, så vil det kogende vand kun dræbe de øverste, resten vil lide en langsom druknedød i varmt eller lunkent vand. Så her gælder altså at man altså kun skolder 1 – 2 liter snegle ad gangen. Så der skal bruges meget vand. Man behøver ikke at være bange for “dræbersneglene” de bider ikke og er ikke farlige på den måde. Navnet har de vist fået fordi de spiser deres egne.
Pindsvin:
Snegle står på pindsvinets menukort, især de mindre snegle. Så pas på dine pindsvin. Husk for øvrigt at pindsvin kan ikke tåle mælk.
Økologisk bekæmpelse:
Midlet Ferramol Sneglestop, der forhandles af Borregård bioplant, er officielt godkendt af miljøstyrelsen til bekæmpelse af snegle i økologiske jordbrug.
Midlet består af jernfosfat og et lokkestof. Efter udbringning nedbrydes det til de naturligt forekommende plantenæringsstoffer jern og Fosfat.
Det virker ved at de blåtfarvede sneglekorn, strøs ud på de angrebne områder. Sneglene tiltrækkes af lokkestoffet og efter indtagelse ophører sneglene med at indtage føde og trækker sig til deres skjulesteder. Her dør sneglene og nedbrydes hvorefter de uden problemer optages i økosystemet.
Ukrudtet vokser og sætter frø:
Vi kommer ikke uden om det, ukrudtet gror og lukker man øjnene for det faktum kommer man til at betale en høj pris senere.
Hvis man med jævne mellemrum bekæmper ukrudtet, undgår man at de sætter frø og det er altafgørende.
“Et års ukrudt i haven giver 7 års lugning” sagde en havemand engang, og det skal nok passe.
Men hvordan bekæmper man ukrudtet?
Er ukrudtet blevet så stort at det er ved at sætte frø, så er der ingen anden vej end at samle det hele ind med håndkraft. Hvis man fræser eller hakker det hele ned risikerer man at frøene er levedygtige og så får man virkeligt problemer næste år.
Alt andet ukrudt hakkes, skuffes eller fræses på en varm sommerdag. Derved opnår man at det hele tørrer ud i den stærke sol.
Omvendt vil man opleve at hvis man luger lige før et regnvejr, eller i våd jord så vokser det hele blot videre.
Så udnyt sommersolen og brug dine kræfter på de dage hvor det virkeligt nytter.
Gravning:
Efterhånden som man har høstet de enkelte arealer, kan man grave dem igennem med en spade og vende jorden. Derved har man fået bugt med det meste af det ukrudt der er tilbage.
Gasbrænder og damper: Hensigten med at dampe eller brænde ukrudt er at “blanchere”. Det vil sige en kort opvarmning der koger eller blancherer det grønne kortvarigt.
Undersøgelser har vist at resultatet ved en rigtig “blanchering” er at også roden dør. Ved en total afbrænding opnår man det samme som hvis man klippede toppen af ukrudtet, nemlig at det blot skyder igen nedenfra.
Det kræver nogen øvelse at blanchere ukrudt, men prøv dig lidt frem med forskellig varmetid, og noter dig hvor du gjorde hvad og se så efter en uges tid hvad der virkede bedst.
Pas på med gasbrænderen. Mange brande er blevet antændt af uforsigtig brug af gasbrændere.
Hakning, kultivering, skufning og fræsning har det formål at man aldrig giver ukrudtet fred. En gennemgang af jorden med efterfølgende solskin og varme er en effektiv ukrudtsbekæmpning. Solen og varmen tørrer jordoverfladen ud hvilket giver det hakkede eller skuffede ukrudt meget ringe chance for igen at etablere sig.
Omvendt så har det ringe effekt at hakke ukrudtet før et regnvejr, det siger sig selv at regnen udvirker at det hurtige får fat igen.
Så se på vejrudsigten! Er det varme og sol der kommer? Så fat redskaberne og gå i krig!
Pendulhakken (skuffejern):
Virker som et skuffejern men har en skarp kant både for og bag. Pendulhakken trækkes og skubbes frem og tilbage. Pendulhakken er skånsom også når man arbejder i nærheden af planterne. Den er meget effektiv til at trække gennem stort ukrudt på grund af de skarpe kanter.
Hakkejernet:
Går mere i dybden og man får derved mere af roden med. Hakken egner sig også til lidt kraftigere ukrudt.
Combihakke med fork:
Er meget effektiv overfor tuer af ukrudt og græstuer. Forken hakkes ned i tuen som så brækkes op. Et meget solidt stykke værktøj.
Kultivator:
Den fungerer bedst i jord der allerede er løsnet og behandlet. Ved at bevæge den frem og tilbage i jorden bibeholder man den lette og bløde jordoverflade og ukrudtet får ikke fred til at etablere sig. Kultivatoren er god til at planere jorden med og et bed ser pænest ud når det er blevet bearbejdet med en kultivator.
Fræser:
En fræser går i dybden, det giver en løs jord der er god at plante i. Det siger sig selv at regnorme og rødder på prydplanter ikke er glade for dette. Så fræseren er altså bedst i etableringsfasen og på åbne stykker.
