At vinterdække eller ikke, er noget man som haveejer spørger sig selv om hvert år. Hvordan bliver vinteren?
Langt de fleste gange går det jo alligevel godt fordi vi har kystklima og det er meget sjældent frostgraderne når ned hvor de kan skade vore planter alvorligt.
Alligevel ser vi vintre der er så strenge at meget går tabt. Vil man tage forbehold for disse strenge vintre, så er der ingen vej udenom, der skal vinterdækkes.
Selv under en almindelige vinter, er der dog forhold man må være opmærksomme på, det gælder først og fremmest fordampningen.
Det vi taler om her, gælder planter der bruges i almindelighed i danske haver, men som alligevel kræver at man følger vinterens gang og sætter ind, hvis der viser sig forhold der kræver det.
Fordi de ikke tåler at der fordamper for meget vand i sol og vind, uden at de kan optage vand fra den frosne jord.
FROST,VIND OG SOL
Der er 3 faktorer der kan gøre livet surt for en lidt sart plante. Frost, blæst og sol. Frosten over jorden kan man ikke gøre så meget ved, men et tykt lag tørre blade kan sikre at jorden ikke fryser så meget til nede om rødderne.
Men i løbet af Februar til April måned sker der det at solen får mere magt. Den kan faktisk varme helt forårsagtigt i et lunt hjørne i haven.
Dette kan sætte planten i gang med at fordampe vand.
Hvis jorden nu er frossen, så er rødderne ikke i stand til at transportere nyt vand op i grenene. Og så har vi problemet. Udtørring af blade, nåle eller grene.
Hvis det også begynder at blæse sker vandfordampningen ekstra hurtigt. Ja selv jorden kan blive udtørret under sådanne forhold, typisk hvis det fortsætter i en længere periode.
VANDING OM VINTEREN
Især spagnum tørrer hurtigt ud. Derfor kan det under særlige omstændigheder, blive nødvendigt at vande sit rhododendronbed i februar, marts eller april. Også selvom naboen griner lidt af dig.
Særlig følsom overfor udtørring er selvfølgelig det nyplantede. Fordi det nyplantede ikke har sendt rødder ud i den omgivende jord, har de selvfølgelig ikke samme mulighed for at suge vand som noget der har stået i flere år. Derfor er vanding særligt påkrævet hér.
DÆKNING AF JORDEN
Blade Et tykt lag blade på jorden kan holde på varmen så jorden ikke fryser så meget. Allerede i november – december måned er det i orden at gøre det. Ovenpå bladene kan lægges lidt granris eller andet der kan forhindre at bladene blæser bort. Hvis det drejer sig om planter i køkkenhaven, som f.eks. Artiskokker, man vil beskytte med blade, skal man huske at fjerne dem igen til foråret. Eftersom bladenes omdannelse til humus kræver mange næringsstoffer, vil køkkenhaven let blive drænet for næringsstoffer hvis det er friske blade. Derfor fjernes bladene og lægges i kompostbunken eller ud i de almindelige bede. Her kan man så give et tilskud af gødning for at fremme omdannelsen.
Barkflis Et meget anvendt materiale. Det yder en vis beskyttelse, men det dræner jorden for næringsstoffer. Mere end blade gør. Brug det derfor med omtanke og husk at give ekstra gødningstilskud til alle de planter du gerne vil have i god vækst.
Grenafdækning
Gran, Fyr og andre stedsegrønne kan bruges til afdækning. De beskytter mod vinden, mod den direkte sol og de yder også en vis beskyttelse mod snetrykket. Desuden holder de på blade og sne. En anden god ting ved grene, er at der er udluftning, hvilket gør at der ikke så let opstår svampeskader. Husk at fjerne dem til foråret, men ikke for tidligt. Fjerner man dem allerede i begyndelsen af April, kan det blive nødvendigt at lægge dem tilbage hvis det bliver hård frost.
BESKYTTE BLADE OG GRENE OVENOVER JORDEN
Ovenover jorden kan man ikke beskytte mod frosten, men der kan skærmes af mod vind og sol. Dette kan gøres med hvad som helst. Grangrene, halmmåtter, sækkelærred, skumplast fra emballage og så videre. Noget ser pænere ud end andet. Husk at grangrene sættes med toppen nedad, for at sneen efterhånden som den synker sammen, kan glide ned.
Ved opretvoksende planter må man binde dækkematerialet opad siderne, da et snetryk ovenfra kan knække planterne. Det er især på sol- og vindsiden man skal dække af.
Først når man er sikker på at foråret for alvor er gået i gang, kan man fjerne afdækningen.
ESPALIERTRÆER
Espaliertræer er et kapitel for sig, fordi de ofte er placeret på en sydvæg. Her er solpåvirkningen særlig kraftig. Hvilket gør espaliertræer særlig følsomme overfor udtørring. Det er ikke nemt at dække et espaliertræ. Der er lavet mange fantasifulde afdækninger. Jeg synes at et stativ af brædder med en halmmåtte spændt over, er en god løsning. Men meget andet virker også.
Det gælder først og fremmest om at hindre den direkte sol samt at dæmpe vindpåvirkningen. Husk at afdækningen ikke må være for tæt så lys eller udluftning ikke kommer til.
BRUG ANDRE PLANTER SOM BESKYTTELSE
Når man betragter sarte planter der har klaret sig godt gennem en hård vinter uden vinterdækning, så er det påfaldende at de som regel står i læ for vind og sol, af andre planter.
Det kan være en hæk, et nøgent træ eller en busk. Typisk er det, at de står således at de dækker af for den værste direkte sol og at andre planter liver læ for vinden.
For at give læ mod solen må lægiveren stå sydøst, syd eller sydvest for den sarte plante.
Derimod kan en lægiver for vinden godt stå på bagsiden. Der er nemlig både læ foran og bagved.
DE VISNE STAUDER GIVER LÆ
Man skal ikke klippe de visne toppe af stauderne, før til foråret. De giver nemlig læ for sol og vind. Samtidig samler der sig visne blade og sne imellem de visne toppe, hvilket giver en god beskyttelse af stauderne i jorden.
SNETRYK
Hvis det har sneet meget og den har lagt sig som et tykt lag over planterne, må man ud og børste noget af det tungeste bort fra de planter der ellers vil knække under trykket.
DE MEGET SARTE PLANTER
De meget sarte planter, som kræver mere end almindelig vinterdækning, vil jeg ikke beskæftige mig meget med, da det kræver en særlig interesse at bruge dem i sin have.
Dog kan jeg sige at hvis de har noget levende over jorden der skal bevares, er der næppe nogen anden udvej end at tage dem ind i et frostfrit rum.
Er der tale om sarte planter der skyder fra jorden, hvert år, som f.eks. Artiskok, så er der en mulighed for at dække så effektivt at frosten ikke når ned og ødelægger det der er i jorden.
Dette skyldes at jordvarmen kan holde planten frostfri, hvis der er dækket effektivt af over planten og også et stykke ud til siderne, så frosten ikke kan komme ind den vej.
Det kan f.eks. gøres ved at lægge halmballer omkring planterne og så fylde op med løst halm. Endelig er det en god ide at dække oversiden af med et materiale der kan ånde, f.eks. store rabarberblade eller ligefrem lave et lille tag der tillader luft at cirkulere men leder regnvandet bort. Plastic vil skabe et fugtigt klima som fremmer forrådnelse og kompostering, hvilket kan skade planten.
